Med floating har du mulighed for at give dig selv én times ro og fred til at koncentrere dig om din selvudvikling, samtidig med at du rigtig mærker efter, hvordan du har det fysisk og mentalt. Med en floatingsession kommer du tættere på dig selv via en intens oplevelse i et helt unikt miljø, hvor fokusset kun er på dig og dit velvære. Er du interesseret i at vide mere om, hvorledes floating som redskab kan hjælpe dig med din selvudvikling? Eller skal du snart prøve dit første float? Så læs dette blogindlæg, hvor vi blandt andet vil komme ind på, hvad selvudvikling er og hvordan dette kan forbedres med floating.
Hvad er selvudvikling?
Begrebet ”selvudvikling” har mange forskellige meninger og holdninger tilknyttet sig, hvilket gør det til en finurlig størrelse, som kan være svær at forklare eller forstå. Ifølge ordbogen betyder selvudvikling ”et menneskes arbejde med at videreudvikle ens personlighed”, hvilket overordnet set er korrekt, men hos Floatstudio, dækker begrebet over mere end blot det. For os er det en menneskelig egenskab, alle bør pleje igennem hele livet.
Det er ikke, fordi du skal være et bedre dig end du er nu. Det er mere til henblik på at skabe en positiv personlig udvikling. Vi er nemlig alle sammen på hver vores rejse og lever derfor også forskellige liv, hvor vi af den ene eller anden årsag er endt der, hvor vi befinder os nu. Dette er som regel en blanding af udvalgte omgivelser og beslutninger, som vi har taget på vores rejse.
Men uanset hvor vi er eller hvordan vores rejser har set ud, så er sandheden, at intet er sket imod os, men for os. Alle muligheder og situationer er en chance for at vokse som mennesker. Alting er et valg, men faktisk også et fravalg. Vi vælger selv, om vi vil være glade eller triste, positive eller negative, modige eller bange. Med floating har du mulighed for at udvikle dig selv i den retning, du ønsker at ville hen.
Mærk dig selv
Hvornår har du sidst mærket efter, hvordan du faktisk har det? Sådan rigtig har det? Har du husket at give dig selv plads, mulighed og omsorg til at mærke, hvem du er og hvor du er på vej hen? Eller kører du rundt på autopilot og er faktisk ikke til stede blandt dine omgivelser?
Alting går hurtigt i vores moderne verden, hvor alle muligheder er tilstede og hvor alt kan lade sig gøre. Det er derfor nemt at lade sig påvirke af sine omgivelser og dermed svært at blot lytte til sig selv, sin krop og sind. Bare det at skulle være til stede i nuet og lade tankerne og kroppen få absolut ro kan være svært at mærke, hvis ikke omverdenen giver lov til det. Du skal derfor huske at mærke på dig selv, hvor du er og hvordan du har det, hvis du gerne vil opnå den optimale selvudviklingsproces.
Få ro til at udvikle dig igennem flydeterapi
Ønsker du mere overskud i din hverdag til dem du elsker, dine kollegaer eller bare til andre i trafikken? Mangler du indre ro, der gør hverdagen nemmere med et mere klart hoved? Føler du dig udhvilet, så din kreativitet og dit humør er i top?
Alt dette kan floating hjælpe dig med at opnå. Du behøver hverken at kunne meditere, have en forudsætning for at arbejde med dig selv eller have viden omkring mindfulness. Floatpoden – den flydetank, som du befinder dig i under en floatsession – bærer dig igennem et stadie af dyb og behagelig hvile, hvor du får større mentalt råderum til at organisere dine tanker og mulighed for at koble fra.
Oplevelsen er ubeskrivelig for mange og derfor meget individuel og personlig. Floating kan være det mest effektive værktøj til enhver, der ønsker at udvikle sig personligt eller professionelt. Det er en fantastisk oplevelse, hvor du bevidst kan ligge alt væk og med god samvittighed give dig hen i din egen bevidsthed.
Med floating får du en uundværlig medspiller
I et samfund, hvor man ofte skal præstere og altid være med, så kan floating være en uundværlig medspiller i din personlige udvikling. Du får samtidig også mulighed for at kunne mestre kunsten i at være mere tilstede samt at få mere ud af nuet.
Ved at floate regelmæssigt kan du klare livet med større handlekraft og ramme de resultater, som du ønsker at opnå. Uanset hvad du ønsker at arbejde med, er floatpoden det vigtigste redskab til at tage din livskvalitet til et højere niveau. For os handler selvudvikling ikke kun om at blive dit bedste jeg, men også at lære at nyde dig selv, livet og hvor du befinder dig lige nu.
Ønsker du at påbegynde din selvudvikling allerede i dag og mærke floating på egen krop? Så book endelig en tid!
Book en gratis samtale